Bøger

ARTINGPOTEKET

Ny bog om Tinghuset og apoteket i Terndrup


I 1855 fik man et apotek i Terndrup. Det var vel ret usædvanligt, at den dengang meget lille landsby Terndrup skulle få det 2. landapotek i Danmark.

Der knytter sig også den beretning, at man oprindelig ville anlægge apoteket i Bælum, så besluttede man, det skulle være Skibsted! Men de, der bestemte, afgjorde da, at apoteket skulle ligge i Terndrup, hvor landevejen Randers – Mariager – Aalborg krydsede vejen mellem Kattegat og Vesthimmerland.


30 år efter, at apoteket blev bygget, flyttede man Herredsfogedkontoret fra Bælum til Terndrup og samtidig byggede man et helt nyt hus, der rummede både arrest og tinghus.


Terndrup Apotek lukkede i 1973 og omegnen blev herefter betjent af et apoteksudsalg, men fra 1. august 2016 fik Terndrup by igen et rigtigt apotek. Denne gang i det gamle Arrest- og Tinghus, der blev ledig efter retsreformen i 2007.


I 2014 udgav Lokalhistorisk Arkiv med Hans Bjørn og Aage Astrup som fortællere en bog om Terndrup Sygehus, der sammen med ikke mindst Arrest- og Tinghuset har haft stor betydning for hele egnen og Terndrup by’s selvforståelse

.

Lokalhistorisk Arkiv for den tidigere Skørping kommune har, blandt andet i anledning af, at man nu kan se Arrest- og Tinghuset bevaret til et godt fælles formål, fået lavet en fortælling om de to institutioner i Terndrup. Det er igen Hans Bjørn, Terndrup der har stået for at samle anekdoter og fakta om såvel apotek som Arrest- og Tinghus.


Fortællingen er samlet i en lille bog på 132 sider.Pris 150 kr.